Dette er din chance for at sammensætte den Ultimate Team™-trup, du altid har drømt om! Første gang du starter FUT 16, spiller du en introduktionskamp, der lader dig blive fortrolig med, hvordan spillet spilles. Efter introduktionskampen får du tildelt din helt egen starttrup. Når du begynder at spille kampe og tjene mønter, får du mulighed for at handle med spillere på transfermarkedet, åbne pakker og tjene mønter, så du kan sammensætte en endnu stærkere trup.
Du opdager også hurtigt, at der er forskellige engangskort i spillet. Disse kort lader dig tilpasse din klub yderligere. Indledningsvist får du en række engangskort – bl.a. et stadion, en bold, en hjemme- og udebanespilledragt, et emblem og et tilfældigt klubnavn. I takt med, at du åbner pakker og finder forskellige engangskort på transfermarkedet, finder du specifikke kort, der kan hjælpe dig med at give din klub et personligt præg.
FUT handler om at opbygge din klub, som DU vil – så det er bare med at komme i gang!