Electronic Arts SportsThe EA Sports logo
Del

Sådan forbedrer du din trup i FIFA Ultimate Team – EA SPORTS – Officiel hjemmeside

Posted December 11th at 6:00pm.

En trup i FIFA Ultimate Team (FUT) har brug for spillere, så du forbedrer truppen mest ved at hente bedre spillere. Spillerkort findes i pakker og kan desuden handles særskilt på transfermarkedet. Du kan også få fat i en række engangskort og personalekort, der kan tjene forskellige formål – f.eks. forbedre holdånd eller forlænge en spillers kontrakt. 

Spillerkort

FUT-spillerkort falder i fire overordnede kvalitetskategorier: bronze, sølv, guld og særlig. De første tre er derudover inddelt i to underkategorier: almindelige og sjældne. Særlige spillerkort er tilgængelige i pakker i en begrænset periode under særlige begivenheder som Ones To Watch, Ultimate Scream og mere. 

Du kan få spillerkort på to måder: i pakker eller særskilt. Pakker kan købes i butikken inde i spillet med FUT-mønter eller optjenes som præmier, når du spiller, og når du gennemfører målsætninger, Byg en trup-udfordringer (BETU'er), Squad Battles eller andet. Særskilte spillerkort handles normalt på FUT-transfermarkedet, men de kan også optjenes som præmier i BETU'er, eller når du gennemfører kapitler af Rejsen: Hunter vender tilbage

Pakker

Det mest almindelige er at finde nye spillerkort til din FUT-trup i pakker, men der findes mange forskellige pakker, du kan købe eller optjene som præmier. De normale pakker er guld, sølv og bronze, men der findes også en række promopakker, som er tilgængelige i begrænsede perioder. Pakker indeholder forskellige kort, herunder spiller-, klub-, personale- og engangskort. Nogle gange indeholder en pakke kun en enkelt slags kort – det fremgår typisk af navnet (f.eks. indeholder en Sølvspillerpakke kun sølvspillere). Du kan optjene pakker på forskellige måder: 

  • Butikken: Du kan når som helst købe købe almindelige pakker i butikken med FUT-mønter eller FIFA-point – samt promopakker, når de er tilgængelige.
  • Daglige/ugentlige målsætninger: Præmierne for at gennemføre daglige og ugentlige FUT-målsætninger varierer, men nogle gange får du en pakke eller to.
  • Byg en trup-udfordringer: Mange BETU'er belønner dig med enten en normal pakke eller en promopakke. 
  • Præmier i Ultimate Draft: Alt efter antallet af sejre i dit Draft-spil kan du vinde én eller flere pakker samt andre præmier.

Mønter og FIFA-point

FUT-mønter er den primære valuta i Ultimate Team, og du får mønter for de fleste aktiviteter. Du optjener FUT-mønter ved at spille kampe, gennemføre BETU'er eller sælge kort på transfermarkedet. Det er de eneste måder, du kan optjene FUT-mønter på. Du kan ikke købe dem. Læs mere på [https://help.ea.com/da-dk/help/fifa/fifa-rules/.] FIFA-point kan købes direkte via din konsol eller hos udvalgte forhandlere.

FUT-transfermarkedet

Her finder du alt – ikke bare særskilte spillerkort, men alle mulige slags FUT-kort, herunder engangs-, personale- og klubkort. Eftersom transfermarkedet udelukkende er drevet af spillere, kan du handle med alle kort i din klub, der kan handles med. FUT-mønter er den eneste valuta, der bruges på transfermarkedet, og hver handel koster 5 % af salgsprisen. 

Køb

For at købe et FUT-kort med mønter kan du søge efter kortets navn eller efter søgefunktionens forskellige kategorier. Kategorierne for spillerkort er kvalitet, position, holdåndsfokus, nationalitet, liga og klub. 

Alle kort har to købsmuligheder: Byd og Køb nu. Hvert bud skal være højere end det tidligere bud eller startprisen.

I sektionen Transfermål på transfermarkedet finder du alle de kort, du er i gang med at byde på, holder øje med, har vundet, eller som er udløbet. 

Salg

For at sælge et FUT-kort på transfermarkedet skal du vælge Sæt på transfermarkedet i kortets menu. Vælg en Startpris og en Køb nu-pris til dit kort (alle kort har et minimum for begge dele), og hvor længe kortet skal være på markedet. Hvis du har problemer med at prissætte kortet, kan du vælge Sammenlign pris for at få en idé om, hvor meget kortet er værd på markedet.

I sektionen Transferliste på transfermarkedet kan du se, hvilke kort, du har solgt eller ikke har solgt. Her finder du også kort, du har sendt til listen, men ikke sat til salg endnu, og du kan se, hvilke kort, du har til salg. 

Føj nye spillere til din trup

Når du får fat i nye spillerkort, er det tid til at indlemme dem i din FUT-trup. Nøgletallene for en FUT-trup er holdvurdering (ud af fem stjerner) og holdånd (ud af 100). Hold øje med begge, når du sætter og forbedrer dit hold.

Din holdvurdering baseres på gennemsnittet af alle spillere i startopstillingen. Holdvurderingen påvirker kvaliteten af truppen som helhed og bruges også til at finde hold med lignende vurdering, når du spiller online.

Holdånd derimod er baseret på, hvordan spilleren spiller på banen, og handler mere om et udvalg af spillerens færdigheder. Spillerkortets holdånd, som bidrager til hele holdets holdånd, er baseret på spillerens liga, klub og nationalitet. Der findes tre slags holdåndsforbindelser mellem spillerkort: grøn/fremragende (to ting til fælles), orange/god (én ting til fælles), rød/dårlig (ingenting til fælles). Bemærk, at positionen på et spillerkort (som kan ændres med et engangskort) også bidrager til spillerens holdånd og hele holdets holdånd, men uden at påvirke holdåndsforbindelsen mellem to spillere.