Electronic Arts SportsThe EA Sports logo
Del

Sådan sikrer du din brugerkonto

Posted October 23rd at 11:15pm.

Brug loginbekræftelse som ekstra kontobeskyttelse

Vi stiller muligheden for loginbekræftelse til rådighed som en ekstra sikkerhedsforanstaltning til at beskytte din konto ved visse EA-funktioner, herunder siden Min konto. 

  • Bemærkning til alle FIFA-spillere: Denne indstilling kræves for at få adgang til FIFA Ultimate Team på nettet og via Companion-apps.

Denne sikkerhedsforanstaltning hjælper med at forhindre, at ukendte enheder kan logge ind på din EA-konto uden at have både dit kodeord og din bekræftelsesmetode. Du kan vælge at få besked via telefon eller e-mail. Processen med loginbekræftelse opretter midlertidige, numeriske adgangskoder, som vi genererer til dig personligt, og som kræves for at logge ind på din konto fra en enhed, der ikke genkendes.

 

Slå loginbekræftelse til

1. Gå til ea.com, og log ind.

2. Klik på dit brugernavn og derefter på Min konto.

3. Vælg Sikkerhed, og find sektionen Loginbekræftelse.

4. Klik på Slå til for at aktivere loginbekræftelse, bekræft dit sikkerhedsspørgsmål, og vælg E-mail, App-godkender eller Tekstbesked for at modtage din bekræftelseskode.

  • Hvis du vælger e-mail i stedet for sms, skal du sikre dig, at e-mailen, som er tilknyttet din konto, er en gyldig, fungerende e-mailadresse (som du tjekker ofte).
  • App-godkender giver dig mulighed for at installere en godkendelsesapp på din tablet eller telefon til at generere dine loginbekræftelseskoder.
  • Vælg din enhedstype i rullemenuen, og download Google Authenticator til Apple- og Android-enheder eller Authenticator til Windows-enheder.
  • FIFA 15-spillere på PlayStation 3 og Xbox 360, der bruger en app-godkender til loginbekræftelse, vil ikke blive bedt om sikkerhedsbekræftelse, når de logger ind.

5. Du vil nu modtage en kode, når du forsøger at logge ind fra en enhed, der ikke genkendes. Du vil også modtage en ny kode med 90 dages mellemrum, når du logger ind fra godkendte enheder. Dette sikrer, at kun du og din unikke kode kan få adgang til din EA-konto.

Hvis du vil slå loginbekræftelse fra, skal du vende tilbage til kontoadministrationssiden og vælge Slå fra.*

Bemærk

  • *Du må ikke slå loginbekræftelse fra, hvis du spiller FIFA Ultimate Team, ellers mister du adgang til spillet.
  • Husk også at oprette eller bekræfte dit sikkerhedsspørgsmål og svar til FIFA Ultimate Team.

Konfigurer din app-godkender

En app-godkender er den hurtigste måde at sikkert bekræfte din identitet på. Konfigurer en app-godkender på din mobilenhed for at logge ind med en genereret totrinsgodkendelseskode.

1. Åbn fanen Sikkerhed på siden Min konto, og find sektionen Loginbekræftelse.

2. Klik på Slå til for at aktivere Loginbekræftelse, bekræft dit sikkerhedsspørgsmål, vælg App-godkender, og klik derefter på Fortsæt.

3. Vælg din telefontype i rullemenuen, og brug en app til stregkodescanning på QR-koden. Du kan også søge efter "authenticator" i app-butikken på din enhed og installere Google Authenticator, hvis du har en Android- eller iOS-enhed, eller Authenticator på en Windows Phone.

4. Åbn din godkendelsesapp, og vælg at tilføje en konto manuelt.

5. Scan QR-koden, eller indtast den hemmelige nøgle for at knytte appen til din EA-konto.

6. Afslut konfigurationen af godkenderen ved at indtaste koden, der genereres af appen og vises under Electronic Arts. Klik derefter på Slå loginbekræftelse til.

Fremover skal du gøre følgende, når du bliver bedt om en loginbekræftelseskode:

1. Åbn godkendelsesappen.

2. Indtast den 6-cifrede kode, som du finder under Electronic Arts.

De genererede koder gælder i begrænset tid. Hvis timeren for din kode er ved at udløbe, skal du vente, til den genererer en ny kode for at sikre, at du har nok tid til at indtaste den.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke har min telefon eller e-mail ved hånden, når jeg skal bruge en kode? Kan jeg oprette sikkerhedskopikoder?

Hvis du ikke har adgang til din telefon, app-godkender eller e-mailkonto, er sikkerhedskopikoder den eneste metode til at logge ind på din EA-konto fra en computer, der ikke genkendes. Sørg for at opbevare dem på et sikkert og tilgængeligt sted. Du kan se og forny disse koder via EA-kontoen, under Indstillinger for private oplysninger, i Origin-klienten eller online.

  • Klik på Sikkerhed og derefter på Se ud for Sikkerhedskopikoder.*
  • Du kan også vælge Anmod om en ny kode, når du er logget ind på FIFA Ultimate Team.

*Hvis du ikke har flere sikkerhedskopikoder, kan du generere flere på kontoadministrationssiden.

Bekræft dine kontaktoplysninger for at sikre, at din kode fungerer

Hvis du har problemer med din loginbekræftelseskode, skal du sikre, at din e-mailadresse, installeringen af app-godkenderen eller dit telefonnummer er korrekt.

  • Hvis du valgte Send min kode pr. e-mail, da du aktiverede loginbekræftelsen, kan du kontrollere og opdatere din e-mail ved at gå til sektionen Om mig på EA's kontoadministrationsside eller via Origin-klienten. 
  • Hvis du vælger App-godkender, kan du bruge en app, der kan scanne stregkoder eller QR-koder, til at finde din kode mellem ?secret= og &.
  • Hvis du valgte Send min kode pr. sms, da du aktiverede loginbekræftelsen, kan du kontrollere og opdatere dit telefonnummer ved at gå til sektionen Sikkerhed på EA's kontoadministrationsside eller via Origin-klienten.
  • Opret eller bekræft dit hemmelige spørgsmål og svar.

Når du har bekræftet dine kontaktoplysninger, kan du aktivere loginbekræftelse igen for at modtage en ny kode.