Hver uge samler FIFA Ultimate Team de bedste spillere fra landsholds- og klubkampe over hele verden og belønner dem med en plads på vores Team of the Week. . Nu fejrer vi de bedste spillere fra 2013/14-sæsonen baseret på disses spilleres præstationer i diverse klubturneringer.
Den här veckans Säsongens lag fokuserar på Barclays Premier League.
Efter den sæson, han har haft, var der ikke meget tvivl om, at Liverpools Luis Suárez ville vinde prisen som Professional Footballers’ Association Players’ Player of the Year 2013/14. Den 27-årige uruguayaner har været et decideret bæst på banen med 30 mål og 12 assists. Lægger man dertil holdkammeraten Daniel Sturridges 20 mål denne sæson, står det klart, at duoen har været stærkt medvirkende til at gøre denne Premier League-sæson så mindeværdig for The Reds.
Manchester City-fans er forkælede, når det kommer til målscorere. Med så mange fantastiske navne, som f.eks. Sergio Agüero, kan det virke overraskende, at den defensive midtbanespiller Yaya Touré er holdets topscorer. I sine første tre sæsoner i klubben tegnede han sig for sammenlagt 18 ligamål. I denne sæson har landsholdsspilleren fra Elfenbenskysten scoret 19! Touré er blevet indbegrebet af den komplette fodboldspiller. Han kan både score mål og gøre det svært for modstanderne at gøre ham kunsten efter. Hvis de andre klubber ikke allerede var bange for, hvad han kan, så er de det nu.
Selvom Chelsea FC’s målscoring blegner i sammenligning med de klubber, som de i øjeblikket konkurrerer med, er der ingen tvivl om, at deres bedste spiller har været kantspilleren Eden Hazard. Vinderen af prisen som PFA Young Player of the Year 2013/14 har haft en utrolig sæson og ligger – med 14 mål og syv assists – helt i top for sin klub. Hazard er stadig kun 23 år gammel og er således først lige begyndt at indfri sit kæmpepotentiale. Man forstår godt, hvis Chelsea-tilhængerne føler, at kun fantasien sætter grænser.
Navnet Adam Lallana er pludselig kommet på alles læber rundt omkring i den store fodboldverden. Den 25-årige ekvilibrist fra Southampton har haft sin bedste sæson i landets bedste række med ni mål og seks assists. Hans fine præstationer denne sæson blev for nyligt belønnet med en udtagelse til det engelske landshold, og det forventes, at han får en stor rolle at spille, når holdet til sommer skal forsøge at opnå succes i Brasilien.
De to Everton-backs Leighton Baines og Séamus Coleman har begge haft fantastiske sæsoner. I sine 30 ligaoptrædener denne sæson har 29-årige Baines scoret fem mål og lagt op til tre. Endnu bedre er det gået for Coleman, der har scoret seks mål i 34 kampe, efter at han blev rykket tilbage som højre back. Det er langt bedre end hans tidligere personlige rekord på fire mål, der blev sat i 2010/11, hvor han spillede højre kant.
Selvom Aaron Ramsey tilbragte en stor del af 2013/14-sæsonen på sidelinjen med en lårskade, har han været en åbenbaring og velsagtens Arsenals bedste spiller. Den walisiske landsholdsspiller står noteret for imponerende ni mål og otte assists i 21 ligekampe. Fansene kan roligt glæde sig til at se, hvad boks-til-boks-spilleren kan tilføre holdet de næste sæsoner, efter at han for nyligt forlængede sin kontrakt med The Gunners.
Startopstilling
Udskiftere og reserver
Se de øvrige Årets hold-trupper her.
Du kan spille mod Team of the Week hver uge i FIFA Ultimate Team. Du kan være heldig at få TOTW og TOTS-kort, når du åbner FIFA Ultimate Team-pakker.
FIFA 14 kan fås nu overalt. Få fat i dit eksemplar i dag.
Følg med i alt, hvad der handler om FIFA 14. Synes godt om os på Facebook, og følg os på Twitter.