FIFA 15 at E3 – DE FØRSTE NYHEDER OG FUNKTIONER

Posted June 9th at 12:00am.

FIFA 15 giver fodbolden nyt liv med endnu flere detaljer, så fans kan opleve alle følelserne fra verdens største fodboldarenaer som aldrig før. FIFA 15 udkommer til PCPlayStation 4, Xbox OnePlayStation 3 og Xbox 360 fra den 25. september i Europa.

Under E3 og de efterfølgende uger vil dette være det primære sted, når du ønsker at følge med i alt om FIFA 15 – lige fra spilforbedringer til helt nye funktioner. Alt det, du får med spillet, når det udkommer til september, vil blive præsenteret her.

 

ADRÆTHED OG STYRING – OG REALISTISKE NÆRKAMPE

Udmanøvrér forsvarsspillerne og hold bolden under kontrol, ligesom verdens bedste fodboldspillere gør det. Spillerne udfører eksplosive temposkifter med forbedret balance, mens de udfører knivskarpe retningsskift og holder læderkuglen indenfor endnu kortere afstand, når de er i boldbesiddelse – hvilket gør de digitale udgaver af sportens superstjerner mere intuitive og alsidige end nogensinde før. Oplev den fantastiske styring, når du fastholder bolden, mens du spurter frem på banen, eller mens du søger efter en åbning under de intense nærkampe.

AUTENTISK UDSEENDE SPILLERE

Velkommen til en helt ny generation af virtuelle fodboldspillere! De enkelte spilleres ansigter er utroligt detaljerede, samtidig med at figurerne som helhed både i bevægelse og af udseende er endnu mere kraftfulde og atletiske. Spillerdragterne bevæger sig realistisk og forandrer udseende under kampene afhængigt af omgivelserne – så mudder og græspletter dukker op, efterhånden som kampene udvikler sig.

DYNAMISK KAMPPRÆSENTATION

Kampdagene føles mere dynamiske og medrivende. De forbedrede kommentatorer vil sætte fokus på tilskuernes unikke reaktioner – som fx tilråb og engagement, der kan være forskellige, alt efter hvor kampene spilles. Nye reaktioner på udskiftningsbænken, jubelscener, som omfatter alle ti markspillere, og meget andet vil være med til at suge dig ind i de enkelte kampes fortællinger.

EMOTIONAL INTELLIGENCE

Med mere end 600 nye følelsesmæssigt bestemte reaktionsmuligheder vil spillerne nu reagere på afgørende øjeblikke under kampene – som fx grove tacklinger, missede målchancer og episke scoringer – fuldstændig som det ville gøre det i virkeligheden.

LEVENDE BANE

De mange stadions bliver levende og fyldt med de store følelser, som kun fodboldkampe kan vække. Græsset slides, efterhånden som kampene afvikles – hvor man vil kunne se både støvleaftryk, mærker efter glidende tacklinger og løsrevne græstotter. Hjørneflagene blafrer, målrammen ryster, når bolden preller af på overliggeren, og animerede LED-reklameskilte giver FIFA 15 nyt liv.

MAND-MOD-MAND-SLAG

Det vil være mere tilfredsstillende end nogensinde at tage bolden fra en af dine modstandere! Opfang og hold fast i bolden ved hjælp af både den nye ”Possesion Tackles”-teknik og skuldertacklinger. Mærk effekten af store styrt, ligesom du vil kunne se, hvordan spillerne hiver i hinandens trøjer ved hjælp af den forbedrede tøj-teknologi. FIFA 15 vil helt fundamentalt forandre den måde, du slås om bolden på.

HOLDTAKTIKKER

Dine computerstyrede holdkammerater og modstandere vil nu være bevidste om, hvad der sker under kampene og vil ligesom virkelighedens spillere justere deres taktiske indstilling undervejs. Holdtaktikker som ”Park the Bus”, “In The Mixer” og “Time Wasting” vil blot være nogle få af de mange strategiske udfordringer, du kan møde i FIFA 15.

Forudbestil FIFA 15 i dag!

Følg med i samtalen om alt, hvad der har med FIFA at gøre ved at synes godt om os på Facebook og følge os på Twitter.