PC Spiloplysninger
  • Udgivelse

    26 Sep 2012
Available Now FIFA 13 for PC
Join The Club
Find funktionerne på PC

1st Touch Controls

Dårlige afleveringer er sværere at kontrollere og giver forsvarsspillerne bedre mulighed for at udnytte mislykkede tæmninger og løse bolde. Faktorer som defensivt pres, boldens bane og hastigheden på den enkelte aflevering, påvirker spillerens førsteberøring. Spillere med bedre teknik vil skille sig ud fra mængden. Konsekvensen bliver færre perfekte boldberøringer, risiko for at aflevere for hårdt, flere løse bolde og bedre balance mellem forsvars- og angrebsspillet.

Attacking Intelligence

Ny positionerings-intelligens giver angriberne evnen til at analysere spillet og bevæge sig i position for at skabe scoringsmuligheder. Spillerne arbejder hårdere og klogere på at nedbryde forsvaret, udfører løb, der rykker forsvaret ud af position, og åbner nye afleveringsmuligheder.

Complete Dribbling

Gør klar til at udfordre forsvarsspillerne med større og mere kreativ bevægelsesfrihed, når du angriber. Spillerne er mere eksplosive, når de accelererer med bolden og bruger nøjagtige 360°-driblinger til at udmanøvrere modspillerne. Løb mod forsvarsspilleren og flyt hurtigt bolden i en hvilken som helst retning for at undgå tacklinger og dække bolden, mens du afviser modspillerne og skærmer for bolden over længere strækninger.

FIFA Ultimate Team

Optjen, køb, byt og byd på særligt eftertragtede spillere for at samle et hold med verdens største fodboldstjerner. Skab og styr flere mandskaber og deltag i rangerede online-kampe med både hele sæsoner og op- og nedrykning. For nye brugere vil det være lettere end nogensinde at komme i gang med spillet takket været det redesignede menusystem og det såkaldte ”Icebreaker Flow”, som gør det muligt for nybegyndere at vælge en anfører – Messi, Benzema, Hart, Kuba eller Marchisio – og begynde en guidet ultimate team-rejse.

EA SPORTS Football Club

Optjen belønninger, stig i niveau, kast dig ud i live-udfordringer baseret på begivenheder fra virkelighedens fodboldverden og kom i kontakt med dine venner. Alt, der foregår i FIFA 13 og under duellerne med dine venner, måles og vurderes. Optjen belønninger for at få adgang til nyt indhold som fx spillerdragter, særlige jubelscener, Virtual Pro-færdighedsforbedringer og “Career Mode Super Scout Credits” fra det nye Football Club-katalog. Derudover kan du styrke din status, mens du gradvist stiger op til 100 niveauer.

Career Mode

Konkurrér for din klub og dit land i en udvidet karriere-del, der nu inkluderer landskampe. Spil for eller styr dit foretrukne landshold, deltag i venskabskampe, kvalifikationskampe og alle større, internationale turneringer. På klubplan vil den nye spillerhandel-logik tilføje en lang række nye faktorer, der er med til at fastlægge den enkelte spillers markedsværdi. Kampform, præstationer og moral vil påvirke en spillers grundlæggende værdi, før man indleder kontraktforhandlinger, som nu inkluderer modtilbud, handler med både spillere og kontanter og mandskabsroller.